OLED-skærm: selvlysende pixels, kontrast og indbrænding

En OLED-skærm er selvlysende: hver pixel udsender sit eget lys, så der er intet baggrundslys. En pixel, der er slukket, giver sort, og det er kilden til OLED’s store kontrast. Til gengæld er der risiko for indbrænding, som er den egenskab, man især bør kende til, før man bruger en OLED-skærm til kontorarbejde eller spil.

Sådan virker OLED

OLED står for organic light-emitting diode. Det lysende lag er en film af en organisk forbindelse, som udsender lys, når der løber strøm gennem den. I en LCD er det i stedet et baggrundslys bag panelet, mens krystaller og filtre styrer, hvor meget lys der slipper ud (se paneltyper). I en OLED sker lysstyringen direkte i hver pixel.

OLED blev opfundet i 1987, og den første fuldfarve-OLED-skærm blev brugt i et digitalkamera i 2003. Teknologien slog for alvor igennem i anden halvdel af 2010’erne, især i kropsbårne enheder, smartphones og tv i den dyre ende.

Sort, kontrast og HDR

Et OLED-element, der ikke er aktivt, udsender intet lys og bruger ingen strøm. Derfor kan en OLED vise ægte sort, og fordi enkelte pixels kan slukkes helt, kan kontrastforholdet blive meget stort. Kontrastforholdet er forholdet mellem lysstyrken i skærmens lyseste hvide og mørkeste sorte nuance.

En LCD med baggrundslys kan derimod ikke vise helt sort, fordi sorte pixels stadig lader lidt lys slippe igennem. Lokal dæmpning og mini-LED nærmer sig ved at dæmpe baggrundslyset i zoner, men det er zoner og ikke enkelte pixels. Hvordan lysstyrke, sort og farver indgår i HDR, står under HDR, farverum og kalibrering.

Strømforbruget følger billedet. Ifølge Wikipedias gennemgang bruger en OLED omkring 40 % af en LCD’s strøm til et overvejende sort billede og kan bruge over 300 % til en hvid baggrund som et dokument eller en webside.

WOLED og QD-OLED

OLED-skærme laver farver på to hovedmåder. Begge er selvlysende:

• WOLED bruger hvidt lysende OLED med farvefiltre. Mange har fire subpixels: hvid, rød, grøn og blå (WRGB).
• QD-OLED bruger blåt OLED-lys og quantum dots, der omdanner det til rødt og grønt, i stedet for hvidt lys med farvefiltre.

Det adskiller dem fra mini-LED, som er en LCD med LED-baggrundslys. QD-OLED er også en OLED-teknologi, så risikoen for indbrænding gælder i udgangspunktet her også. Quantum dots som sådan er forklaret under paneltyper.

OLED og LCD i overblik

	OLED	LCD med LED-baggrundslys
Lyskilde	Hver pixel lyser selv	Baggrundslys bag panelet
Sort	En slukket pixel giver sort	Kan ikke vise helt sort; lokal dæmpning og mini-LED giver dybere sort
Responstid	Meget hurtigere end LCD	Afhænger af paneltype
Indbrænding	Risiko; kan være mere udsat end LCD	Mini-LED undgår indbrænding

Responstid og bevægelser

OLED har meget hurtigere responstid end LCD. Responstid er den tid, en pixel bruger på at skifte nuance, målt i millisekunder, og lang responstid giver bevægelsesslør omkring objekter i bevægelse. Producenterne måler responstid på forskellige måder, så tallene kan ikke sammenlignes direkte på tværs af skærme.

Bevægelsesslør har dog to hovedårsager: langsom pixelrespons og at øjet følger en bevægelse, der vises i trin. Hurtig respons fjerner kun den ene. Den anden afhænger af, hvor længe hvert billede vises, og på en OLED kan den tid forkortes ved at tænde og slukke pixlerne hurtigt (black frame insertion). Hvordan hertz, billedtid og variabel opdateringshastighed spiller sammen, står under opdateringshastighed. Input lag og responstid ved spil er samlet under gamerskærm.

Indbrænding og image retention

Indbrænding (burn-in) er en permanent misfarvning af områder på en skærm, som skyldes ujævn brug over tid. Det kendes fra billedrør og plasmaskærme, og OLED kan også få det.

Årsagen er, at OLED-pixels uundgåeligt mister lysstyrke med tiden. Jo længere en pixel har lyst, jo mørkere ser den ud ved siden af en mindre brugt pixel. Indhold, der står på samme sted i lang tid, belaster derfor de samme pixels mere end indhold, der skifter. Det blå OLED-materiale nedbrydes hurtigere end de andre farver, så farvebalancen kan ændre sig, og ujævnt fald i lysstyrken i RGB-baserede OLED’er kan give en synlig farveforskydning.

Hvor stor risikoen er, afhænger af brugen og af den enkelte skærm. Kilderne giver meget forskellige tal for levetiden, alt efter årstal og kilde, så der er ikke gengivet nogen her.

For at mindske risikoen kan billedet flyttes en smule med jævne mellemrum. Det fjerner ikke indbrænding, men kan blødgøre kanterne på et spøgelsesbillede. Lignende teknikker findes i moderne OLED-skærme.

Image retention (billedfastholdelse) er noget andet: uønskede rester af et tidligere billede, som i modsætning til indbrænding som regel er midlertidige. Det beskrives især for LCD- og plasmaskærme.

OLED gaming skærm: hvad kan man se efter?

OLED har hurtig respons og ægte sort. Skal skærmen bruges til spil, læses databladet sammen med disse punkter:

• Teknologi: WOLED eller QD-OLED, som beskrevet ovenfor.
• Opdateringshastighed og variabel opdateringshastighed: se opdateringshastighed.
• Responstid og input lag: se gamerskærm. Input lag er forsinkelsen fra signal til billede og er noget andet end pixelresponstid.
• Størrelse og opløsning: afgør pixeltæthed og hvor tæt, man kan sidde. Beregneren på forsiden og siden om skærmstørrelse til pc viser sammenhængen.
• Tilslutninger: porten skal kunne bære opløsning og hastighed, se tilslutninger.
• Brugsmønster: blandet indhold belaster pixlerne mere jævnt end et fast billede, der står i timevis.

Hvilken teknologi der passer, afhænger af brugen. Til mere om andre paneltyper, se IPS, VA, TN og mini-LED.