Ergonomi ved skærmarbejde: højde, afstand og lys

Reglerne for skærmarbejde i Danmark angiver ingen bestemte centimeter for skærmens afstand eller højde. De stiller i stedet krav om, at skærmen kan justeres, at generende reflekser undgås, og at arbejdet jævnligt afbrydes af pauser. Tal som 50-70 cm stammer fra en ældre branchevejledning og er et råd, ikke et lovkrav.

Siden gennemgår, hvad reglerne siger, hvem de gælder for, og hvilke generelle råd om placering og lys der findes. Den er rent informativ og erstatter ikke en vurdering af den enkelte arbejdsplads.

Hvilke regler gælder for skærmarbejde?

Grundlaget er bekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler, nr. 1108 af 15. december 1992. Retsinformation.dk viser den som gældende, og Arbejdstilsynet administrerer den. Bekendtgørelsen bygger på et EU-direktiv fra 1990 (90/270/EØF) med minimumsforskrifter for arbejde ved skærmterminaler.

Arbejdstilsynets vejledning hedder AT-vejledning om skærmarbejde (VEJ nr. 10208) og gælder fra 15. december 2025. Den afløste en tidligere vejledning fra 2022. Det er altså vejledningen, der er skiftet ud, ikke selve bekendtgørelsen. Den nye vejledning handler især om, hvem reglerne gælder for, og om hjemmearbejde. Den giver ikke anvisninger på, hvordan skærmen skal stå.

Hvem gælder reglerne for?

De særlige krav til indretningen gælder, når en ansat bruger en skærm regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid. Efter Arbejdstilsynets praksis betyder det:

• Regelmæssigt: arbejdet vender tilbage og udføres med en vis hyppighed over en periode, altså ikke kun af og til.
• Ikke ubetydelig del af arbejdstiden: mere end to dages arbejde ved skærm om ugen som gennemsnit over en måned. To dage svarer i praksis til 14,8 timer.

Begrebet skærm er bredt og omfatter stationære og bærbare computere, touchskærme, tablets og mobiltelefoner. Mobile enheder er dog kun omfattet, hvis de bruges fast på en arbejdsplads. Bekendtgørelsen undtager desuden blandt andet førerpladser i køretøjer og maskiner, regnemaskiner, kasseapparater og udstyr med små displays.

Hvad skal arbejdsgiveren sørge for?

Arbejdsgiveren skal blandt andet:

• indrette skærmarbejdspladsen forsvarligt og efter kravene i bekendtgørelsens bilag
• undersøge arbejdspladserne for risici, især for synet, fysiske problemer og psykiske belastninger, og afhjælpe dem
• tilrettelægge arbejdet, så det jævnligt afbrydes af pauser eller andre aktiviteter, der mindsker belastningen. Direktivet fastsætter hverken pausernes længde eller hyppighed.

Ansatte har desuden ret til en passende undersøgelse af øjne og syn før arbejdet begynder, med jævne mellemrum og når der opstår synsproblemer, som kan skyldes skærmarbejdet. Viser undersøgelsen et behov, og kan almindelige briller eller kontaktlinser ikke bruges, skal der stilles særlige briller til rådighed. Lægehåndbogen på sundhed.dk beskriver samme ret og tilføjer, at sådanne briller eller kontaktlinser udleveres uden udgift for den ansatte.

Hvad reglerne kræver af udstyret

Kravene i EU-direktivets bilag og i det danske bilag er formuleret som funktioner og ikke som mål:

Del	Hvad reglerne kræver
Skærm	Tydelige tegn i en passende størrelse, et stabilt billede uden flimmer, og lysstyrke og kontrast, som brugeren let kan justere. Skærmen skal kunne drejes og vippes. Der kan bruges en særskilt sokkel eller et indstilleligt bord.
Tastatur	Det skal kunne skråtstilles, være adskilt fra skærmen og have en mat overflade. Foran det skal der være plads til at hvile hænder og arme.
Bord	En overflade med lav refleksion og en størrelse, der giver mulighed for en fleksibel opstilling af skærm, tastatur, dokumenter og tilbehør.
Stol	Den skal være stabil, og sædets højde skal kunne indstilles. Ryglænet skal kunne indstilles i højden og stilles skråt.
Lys	Tilstrækkeligt lys og passende kontrast mellem skærm og omgivelser. Generende reflekser og blænding skal undgås, og vinduerne skal have en indstillelig afskærmning.

Afstand og højde: hvad står der egentlig?

Hverken EU-direktivet eller Arbejdstilsynets vejledninger fra 2022 og 2025 angiver centimetermål for skærmens afstand eller højde. Kravene er funktionelle: Skærmen skal kunne justeres, bordet skal give plads til en fleksibel opstilling, og tegnene skal kunne læses tydeligt. Vejledningen fra 2022, som nu er bortfaldet, talte om, at bordet skal være dybt nok til, at skærmen kan stå i passende synsafstand, men uden et tal.

Lægehåndbogen på sundhed.dk, som er skrevet til sundhedspersoner, skriver desuden, at betydningen af skærmens, tastaturets og musens placering for muskel- og ledbesvær ikke kendes.

Råd fra en ældre branchevejledning

Branchevejledningen Arbejde ved computer fra BAR Kontor er fra 2011. Den giver råd og ingen lovkrav, så tallene er tommelfingerregler. Blandt rådene er:

• en synsafstand på 50-70 cm, hvilket vejledningen sætter til cirka en arms længde
• at placere skærmen, så man ser lidt skråt nedad. En tommelfingerregel er, at en vandret udstrakt arm skal pege på den øverste menu- eller tekstlinje.
• at vippe skærmen, så fladen står vinkelret på synslinjen, så læseafstanden er ens fra top til bund
• at placere arbejdspladsen et stykke fra vinduet, helst så lyset kommer fra siden, og så synsretningen er parallel med vinduet
• at placere en arbejdslampe, så lyset kommer fra siden og under øjenhøjde
• at et hæve-sænkebord ikke er et krav, men en mulighed for at variere stillingen

Vejledningens egne grænser for, hvornår reglerne gælder, er overhalet af Arbejdstilsynets nuværende praksis om mere end to dage om ugen.

Generelle råd om lys og stilling

Disse råd er almindelige tommelfingerregler uden tal:

• Stil skærmen, så vinduer og lamper ikke spejler sig i den. Står skærmen vinkelret på vinduet, er det lettere at undgå genskin.
• Tilpas lysstyrke og kontrast til rummet. Reglerne kræver, at brugeren let kan justere dem.
• Skift stilling jævnligt, fx mellem at sidde og stå, og hold pauser fra skærmen.
• Hold skærmen fri for støv og fingeraftryk. Se rengøring af skærm.
• En skærmarm gør det lettere at justere højde, vinkel og afstand.
• Tastaturet skal efter reglerne være adskilt fra skærmen. Det er en grund til, at en bærbar til længere arbejde kan kobles til en ekstra skærm og et eksternt tastatur.

Hvor mange pixels skærmen har, og hvordan opløsning, størrelse og pixeltæthed hænger sammen, er forklaret under skærmopløsning. Skærmens mål i centimeter og den afstand, hvor enkelte pixels ikke længere kan skelnes, kan regnes ud på siden om skærmstørrelse. Det er et teknisk mål for billedets skarphed og ikke en anbefaling om, hvor man bør sidde.

Skærmarbejde derhjemme

Hjemmearbejde er reguleret i en særskilt bekendtgørelse, nr. 597 af 29. juni 2026, som trådte i kraft 1. juli 2026 og afløste en ældre fra 2022. Den gør skærmreglerne gældende i hjemmet, når skærmen bruges regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af den normale arbejdstid. Arbejdstilsynet regner her også med mere end to dage om ugen i gennemsnit over en måned.

Skærmarbejde hjemme og på andre arbejdssteder lægges sammen. Overstiger det tilsammen to dage om ugen i gennemsnit, gælder de særlige krav også for hjemmearbejdspladsen, medmindre den ansatte har adgang til en skærmarbejdsplads på et fast eller skiftende arbejdssted, som lever op til kravene. Bærbare computere og tablets, der ikke bruges fast på en arbejdsplads, tæller ikke med i sammentællingen.

Er man i tvivl?

Spørgsmål om, hvordan reglerne gælder på en bestemt arbejdsplads, kan tages op med arbejdsgiveren eller arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdstilsynet er myndigheden bag reglerne. Tal med din læge eller optiker, hvis du er i tvivl om gener, der kan have med skærmarbejde at gøre.

Sitets forside om skærme samler resten af emnerne, fra paneltyper til tilslutninger.